1. Om skærmklip
Et skærmklip er, at man tager et “foto” af hele skærmen eller dele af skærmen.
Det kan man gøre på flere måder. Fælles for metoderne er, at
- Man finder det sted, hvor man vil tage et billede (f.eks. et kort)
- Man bruger en genvejstast til at tage billedet
- Billedet gemmes i udklipsholderen
- Billedet hentes frem ved at klikke på knappen Indsæt eller ved genvejstasten Ctrl + V
Genvejstaster til skærmklip
| Genvejstast | Forklaring |
| 1. Print Screen, nogle gange forkortet til PrtSc | Tager et foto af hele skærmen og gemmer det i udklipsholderen |
| 2. Alt + Print Screen | Tager et foto af det aktive vindue og gemmer det i udklipsholderen |
| 3. Windows-tasten + Shift + S | Tager et foto af den markerede del af skærmen og gemmer det i udklipsholderen |
Ad 1. Print Screen
- Genvejsknappen Print Screen tager et foto af hele skærmen. Det ser sådan ud fra Word:

Ad 2. Alt + Print Screen
- Alt + Print Screen tager kun et foto af den aktive del af skærmen
- Se billedet lige ovenfor af Word. Midt på skærmfotoet er der et vindue, som er aktivt. Bruges Alt + Print Screen, så får man kun det aktive vindue. Det vindue, der klippes ud, står til gengæld knivskarpt

Ad 3. Windows-tasten + Shift + S
Genvejstasten Windows + Shift + S er i stand til at tage et foto af en del af skærmen, som man selv vælger. Jeg tager igen udgangspunkt i Word.
- Stå i det ønskede program, her Word
- Tast genvejstasten Windows + Shift + S. Hele skærmen bliver mørkegrå (1), og cursoren bliver til et “+” (2). Cursoren ses ikke på skærmklippet

- Hold venstre musetast nede. Træk med cursoren over det område, som du vil have som skærmklip. Det område, som du trækker cursoren hen over, bliver hvidt (1)
- Når du så slipper venstre musetast, bliver det hvide område gemt i udklipsholderen

- Når du så indsætter fra udklipsholderen, får du indsat dit skærmklip
