Der er mange discipliner involveret i jobsøgning. Her er en lille og ikke nødvendigvis fuldstændig liste.
- Jobdatabaser, herunder både oprettelse og søgning. Det er vigtigt at oprette sig ordentligt, for arbejdsgiverne søger arbejdskraft i jobdatabaserne
- Arbejde i Word
- Lagring
- Træning i at skrive og formulere sig korrekt og målrettet
- Brug af kunstig intelligens
- For slet ikke at tale om personlig fremtoning og alt mulig andet
I notatet her får du en teoretisk oversigt over de områder, som du skal bruge ift. den digitale del af jobsøgningen.
Inden vi går i gang
- Brug gerne din egen computer
- Du skal have en brugerprofil hos ChatGBT
- Du skal helst have adgang til at gemme i skyen
1. Jobdatabaser
Her er en oversigt over de vigtigste jobdatabaser
| Jobdatabase | Forklaring |
| Jobnet, www.jobnet.dk | – Statens jobdatabase – Hvis du modtager dagpengeydelser, skal du være oprettet – Mange job ikke mindst ufaglærte job, men ikke lige så god som Jobindex – Man skal lave en jobagent for hver type job, man søger |
| Jobindex, www.jobindex.dk | – Suverænt den førende jobdatabase i Danmark – Mange job af alle mulige typer – De har eksempler på CV, ansøgninger mv. – De har fine test til at afklare, hvad for en type arbejdskraft, som du er. F.eks. hvilke værdier, der er vigtige for dig |
| LinkedIn, www.linkedin.com | – Egentlig mest et socialt medie. Ligner Facebook meget på den måde, at du har en profil og helst skal lægge nyheder mv. op – International – Mange, mange job over hele verden – Det kan være en kunst at finde rundt i den. Både ift. at oprette sig rigtigt, men også at oprette jobagenter. |
| Brancherettede jobdatabaser | – Der findes jobdatabaser som retter sig specifikt mod brancher. F.eks. https://www.ufaglaertejobs.dk/ for ufaglærte, de har en hel portal |
| Organisationer med jobdatabaser | – Din fagforening og A-kasse vil typisk have deres egne jobdatabaser. Især din fagforening vil have et stort lokalkendskab til mulige job i dit område – Er du +50, så er Senior Erhverv en mulighed |
| Vikarbureauer | Der er mange af dem, og de har forskelligt fokus. Nogle er meget branchespecifikke, andre er generelle og mange retter sig mod ufaglærte job. Kik under |
1.1 Jobnet
- www.jobnet.dk
- Statens “officielle jobbank”
- Mange job af alle typer, men ikke lige så stor som Jobindex
- Du kan være der, hvis du er jobsøgende
- Du SKAL være der, hvis du ønsker at modtage dagpenge eller kontanthjælp
- Dvs. dit CV skal være pænt
- Du skal registrere jobsøgning i jobloggen, som findes på jobnet.
- Lidt tung at arbejde mht. jobagenter

1.2 Jobindex
- www.jobindex.dk
- Landets største og altdominerende database
- God jobagent
- Rigtigt, rigtigt mange job af alle typer
Hjælp til cv og ansøgning
Jobindex tilbyder guides til ansøgninger og CV
- Fra hovedmenuen vælg Guides (1)
- Under stormenuen Guides vælg Ansøgning og/eller CV

Test
Jobindex har en del test, nogle mere interessante end andre alt afhængig af din jobsituation. Jeg anbefaler Talenttest og Persontypetest, mens stresstest og jobglædetest kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om din jobglæde eller er nysgerrig på dit stress niveau.
Bemærk at du skal være oprettet som bruger på Jobindex for at kunne se resultaterne af din test. Hvis du ikke ønsker at have en profil på Jobindex, men gerne vil tage testen, så kan du slette din profil efterfølgende inde på din profil under indstillinger.
- Fra jobindex’ hovedmenu klik på Test dig selv (1)
- Vælg den ønskede test, her Talenttest (2) og Persontypetest (3)

1.3 Linkedin
- LinkedIn minder mere om Facebook end om en jobdatabase
- Du har en profil, som du så “poster” noget fra. F.eks. “Jeg er jobsøgende”
- Du laver “venner” og forbindelser lige som du gør på Facebook, og dem skal du gerne have nogle stykker af
- Du er meget velkommen til anmode mig om at blive forbundet. Søg på Lars Ljungqvist
- Det bliver brugt meget internationalt
- Der er mange job derinde, men de er godt gemt
- Bliver brugt ekstremt meget af folk, der jagter arbejdskraft. Så få oprettet din profil ordentligt. Også selvom det er en stor kunst at gøre det rigtigt
Nedenfor findes et skærmfoto af min LinkedIn profil.
- Jeg har et billede med noget grønt på. Det grønne signalerer, at jeg er åben for nye jobmuligheder (1)
- Jobs’ne findes øverst i menuen (2)
- I midten findes posters fra med emner, jeg følger (3). Og der er mange posters. Nogle er bla-bla-bla-hvor-er-mit-liv-fantastisk-rygklapperi, men der er mange gode posters også

1.4 Brancherettede jobdatabaser
- https://www.ufaglaertejobs.dk/ er et godt sted, hvis du søger ufaglærte job. De har ikke kun en jobdatabase, de har en hel portal for ufaglærte
- Andre eksempler er databaser rettet mod flexjobbere, gymnasielærer m.v.
1.5 Organisationer med jobdatabaser
- Fagforeninger har jobdatabaser rettet mod deres medlemmer, og det samme har A-kasser
- Du behøves nok ikke at være medlem for at bruge deres databaser
- Jeg er medlem af Senior Erhverv, som også har en jobdatabase. De retter sig mod arbejdssøgende på +50. https://seniorerhverv.org
1.6 Vikarbureauer
Større og typisk landsdækkende vikarbureauer
- Adecco. Et af verdens største rekrutterings- og vikarbureauer med mange jobmuligheder i bl.a. lager, produktion og service.
- Manpower. Internationalt bureau med arbejde inden for lager, produktion og rengøring.
- Randstad. Stort vikarbureau med bredt udvalg af stillinger.
- Actief Hartmanns. Et af Danmarks største vikarbureauer med landsdækkende dækning og mange opgaver (produktion, lager, administration mv.).
- Temp-Team. Dansk vikarbureau med lokal tilstedeværelse og mange jobmuligheder.
- JKS. Blandt Danmarks største udbydere, med fokus på industri, lager, håndværk og service.
- Power People. Specialiseret i bemanding inden for industri, logistik og produktion, typisk ufaglært arbejde.
- JobTeam. Fokus på industri og lagerjob.
- Euro Workers. Formidler temporære opgaver i forskellige brancher inkl. ufaglært arbejde som lager, konstruktion, rengøring mv.
- Danmarks Vikar / Vikar Danmark. Dansk bureau med fleksible løsninger og ofte også ufaglært arbejdskraft.
- ActivCare. Arbejder med social- og sundhedsrelaterede opgaver, også ufaglærte roller.
Praktikpladser og det lokale jobcenter
- Dit lokale jobcenter kan have tilbud om undervisning, praktikpladser mv.
- Praktik kan være relevant, hvis du er villig til at bruge 4 uger på at prøve noget af
- Efter 4 ugers praktik skal du enten ansættes eller praktikken skal ophøre. Det er dog muligt at få løntilskud i nogle tilfælde
Opgaver i grupper
Inden du går i gang. Få noteret dine svar ned, så du kan vise dem til andre. Enten skal du gøre det i Word eller bedre: Lav en PowerPoint.
1.1 Kompetencer
- Diskuter i grupper, hvordan I mener, at I lever op til “kravene” om digitale kompetencer ift. jobsøgning. Hvor forudser I, at det kunne blive svært/nemt at leve op til kravene?
- Er listen over kompetencer fyldestgørende?
1.2 Jobdatabaser
- Besøg Jobnet og Jobindex. Find et par job på hver, som du synes er interessante og gem dem.
- Besøg LinkedIn og find igen et par job lige som før. Gem jobannoncerne.
- Test ufaglærtejob.dk, er der noget spændende der? Gem jobannoncerne.
- Tjek din A-kasse og fagforening, har de job? Gem evt. jobannoncerne.
- Tjek 3 tilfældige vikarbureauer og find et spændende job på hver af dem.
- Brug ChatGBT til at finde et vikarbureau i Viborg, som kunne være interessant.
- Brug også ChatGBT til at søge efter jobannoncer, som du synes er spændende. Kan ChatGBT finde noget til dig
- Til sidst: Sammenlign jobdatabaserne. Hvilke ville du tage fat i først, hvis du skulle vælge?
1.3 Personlig test
- Bemærk: For at tage test på Jobindex, skal du være oprettet som bruger først.
- På Jobindex tag først talenttesten, bagefter persontypetesten. Gem resultaterne, så du har dem til en anden dag. De er nyttige, når vi skal skrive CV og ansøgninger
- Du må også godt tage f.eks. stresstesten, men vi skal ikke bruge den her :-).
- Diskuter resultaterne. Kommer de bag på dig, bliver du klogere på dig selv?
2. CV’et før ansøgningen
CV står for “curriculum vitae”. Det betyder “livsbane” på latin. Det er en oversigt over, hvad du har foretaget dig i dit arbejdsliv.
CV’et er det vigtigste, selvom man ikke skulle tro det. Dem, der læser jobansøgningerne, læser typisk først CV’et. Dvs. de skanner det og er det ikke interessant, så stopper de bare og giver et afslag. Så dit CV skal være super overskueligt og læsbart.
Et CV ser typisk sådan ud:
- Sidehoved
- Overskrift
- En kort præsentation (5 – 10 linjer)
- Gerne med portrætfoto
- En oversigt over din arbejdserfaring
- En oversigt over din(e) uddannelser, fra professorater til kørekort
- Evt. sprog
- Personligt, hvor du kan anføre dine interesser. Cykling, jagt, AGF og hvad du ellers brænder for :-).
Få taget et godt portrætbillede
Nogle jobannoncer vil se et portrætbillede. Hvis ikke professionelt så semi-professionelt. Dvs. ok tøj og neutral baggrund, f.eks. en hvid væg. Jeg betalte for at få mit billede taget.
Brutto-cv
Det kan være en god idé at oprette et brutto cv med alt, hvad du har foretaget dig i dit arbejdsliv. Så kan du senere plukke specifikt til den relevante stilling, for der er forskel.
Tilpas dit cv
Der er forskelle på, hvad en jobannonce lægger op til. Brug ord fra jobannoncen og målret det, du fortæller om, til virksomheden.
Nogle virksomheder bruger robotter til at scanne cv’et. Gør det det, er det altafgørende, at du i et vist omfang bruger de samme vigtigste ord, som de gør i annoncen.
Eksempel på CV
Herunder ser du, hvordan jeg selv løser opgaven med at lave et CV. Du kan også se eksempler på CV’er hos Jobindex: https://www.jobindex.dk/guides/cv-skabeloner-og-eksempler
Både cv’et ovenfor og ansøgningen i næste afsnit hører til nedenstående jobannonce:
2.1 Hjælp til ansøgninger og CV
Jobindex tilbyder som nævnt guides til ansøgninger og CV
- Fra hovedmenuen vælg Guides (1)
- Under stormenuen Guides vælg Ansøgning og/eller CV

2.2 Kronogisk kontra kompetencebaseret CV
Normalt bruger man kronologisk CV. Dvs. en liste over, hvad du har foretaget dig i omvendt rækkefølge inden for arbejde, uddannelse og evt. sprog. Men man kan også lave kompetencebaseret CV, hvor man tager udgangspunkt i de kompetencer, man har. Læs mere hos https://www.jobindex.dk/guides/cv-skabeloner-og-eksempler i afsnittet “Vælg den CV-type, der passer til dig”.
2.3 Skabeloner til cv og ansøgninger
Word har skabeloner, men du kan også lave dine egne skabeloner. Læs mere under 3. CV og ansøgning i Word
Opgaver
2.1 Mit CV: Ros og ris
- Læs guiden fra Jobindex igennem
- Se på mit CV. Jobannoncen findes lige under mit CV
- Ud fra guiden kommenter mit CV. Gør jeg det rigtigt? Hvad kan forbedres? Er det målrettet nok?
- Kommenter det også grafisk. Er det pænt? Er der ting, du evt. har lyst til at kopiere/selv vil skrotte, hvis det var dit CV
2.2 Andre CV
- Find nogle eksempler på CV’er på nettet og kommenter dem både indholdsmæssigt og grafisk
- Gå ind hos https://www.jobindex.dk/guides/cv-skabeloner-og-eksempler i afsnittet “Vælg den CV-type, der passer til dig”. Kik nærmere på de forskellige typer CV, som findes.
- Kommenter kronologisk kontra kompetence baseret CV
2.3 CV skabeloner i Word
- Jeg viser dig kort, hvordan du kan finde CV skabeloner i Word
- Kommenter dem. Er de pæne/grimme?
2.4 Dit forslag
- Lav en skitse til, hvordan du kunne forestille dig et (traditionelt) CV
- … og lav så en mere, hvor du leger med mulighederne og skitserer et helt utraditionelt CV
3. Ansøgningen
- Ansøgningen er en uddybning af, hvem du er som fagperson
- Den har også nogle faste punkter. Jeg anbefaler, at du følger dem, men det er ikke et krav
- Sidehoved
- Overskrift
- Indledning
- Jeg har set jeres annonce på jobindex, og jeg søger ….
- Eventuelt motivation: Jeg søger jobbet, fordi jeg brænder for … / interesserer mig for. Fortæl, hvorfor jobbet er interessant
- Brødteksten
- Punkt for punkt eller afsnit for afsnit gennemgår du, hvordan du vil imødekomme det, de efterspørger. Gerne med eksempler. Det er i hvert fald sådan at jeg gør det.
- Evt et afsnit i brødteksen med “Som medarbejder er jeg …”
- Afslutning
Opgaver
3.1 Mit ansøgning: Ros og ris
- Læs guiden fra Jobindex igennem
- Se på mit ansøgning
- Ud fra guiden kommenter min ansøgning. Gør jeg det rigtigt? Hvad kan forbedres? Er det målrettet nok?
- Kommenter det også grafisk. Er det pænt? Er der ting, du evt. har lyst til at kopiere/selv vil skrotte, hvis det var din ansøgning
3.2 Andre ansøgninger
- Find nogle eksempler på CV’er på nettet og kommenter dem både indholdsmæssigt og grafisk samt ligheder og forskelle til min ansøgning
3.3 Ansøgning skabeloner i Word
- Kommenter dem. Er de pæne/grimme?
- Jeg viser dig kort, hvordan du kan finde ansøgnings skabeloner i Word
3.4 Lav et udkast til en ansøgning
- Lav en skitse til en traditionel ansøgning
- Og vær så kreativ og lav en helt utraditionel ansøgning. En gang imellem skal man altså tænke ud af boksen!
4. Referencer/anbefalinger
- Få en pæn reference, hvis du stopper i dit job
- Dvs. et stykke papir med en reference eller anbefaling, hvor der står ting som at du er god, omgængelig, pålidelig, arbejdsom, møder altid til tiden, omhyggelig osv. Alt muligt positivt, hvad din arbejdsgiver kan skrive om dig.
Opgaver
4.1 Et eksempel på en anbefaling
Her er en ansøgning fra en af mine tidligere arbejdsgivere. Hvad synes du om den? Øger den mine muligheder for et job?
4.2 Skitse til en anbefaling
- Lav en skitse til en anbefaling, som du godt kunne tænke dig den. Find eventuelt inspiration i anbefalinger, som du ser på nettet
5. Brug af kunstig intelligens
| TÆNK DIG OM MHT CHATGB, VERDENS KLOGEST PAPEGØJE MEN HELLER IKKE MERE END DET ChatGBT kan skrive en (kedelig) ansøgning og cv på sekunder. Endda i Word. Men lige som papegøjer har den absolut ingen idé om, hvad den snakker om. Den snakker bare. ChatGBT er velegnet til – At finde på formuleringer – At finde fejl – At komme med nye forslag til formuleringer – At stramme op på allerede eksisterende formuleringer – At finde steder, du kan søge efter job – At komme med idéer af enhver tænkelig slags ChatGBT er uegnet til – At lave alt arbejdet med dine ansøgninger – At blive brugt ukritisk Så det gode råd er Lad endelig ChatGBT arbejde for dig. Men du har det sidste ord. Så gå altid formuleringerne kritisk igennem og sørg for, at dine formuleringer har et personligt præg. Læs gerne din ansøgning højt for dig selv eller andre, så skal du nok finde fejlene. |
- Brug først og fremmest ChatGBT og sørg for, at du er logget ind. Du får bedre svar og mere plads til at spørge
- Du vil kunne vende tilbage til tidligere tråde/samtaler, hvis du er logget ind
- Gem dine prompts (forespørgsler)
- Vær ikke bange for at uploade spørgsmål til ChatGBT med hele jobannoncen inklusive din ansøgning og cv om nødvendigt

Opgaver
Inden du går i gang:
- Når du arbejder professionelt med ChatGBT, så sørg altid for at logge ind. Så har du mere plads til spørgsmål og kan vende tilbage til din samtale eller “tråd”, som vi kalder det
- Pas på med at uploade alt for personfølsomme oplysninger. Du gør dem tilgængelige for alle brugere af ChatGBT
5.1 AI og CV
- Log ind på ChatGBT
- Find en jobannonce eller genanvend en af dine tidligere brugte jobannoncer
- Få ChatGBT til at lave et forslag til et CV og udskriv det som en Wordfil
- Sammenlign det med, hvad du fik lavet under spørgsmål 2.1 – 2.4 og kommenter med ris og ros
5.2 Kunstig intelligens og CV
- Log ind på ChatGBT
- Find en jobannonce eller genanvend en af dine tidligere brugte jobannoncer
- Få ChatGBT til at lave et forslag til et CV
- Sammenlign det med, hvad du fik lavet under spørgsmål 3.1 – 3.4 og kommenter med ris og ros
5.3 ChatGBT og “elevatortalen”
En “elevatortale” er et begreb inden for jobsøgning. Det dækker over, at du på 30 sekunder skal kunne fortælle væsentlige punkter om dig selv som arbejdskraft. Det tager åbenbart altid 30 sekunder at køre i elevator i den verden.
Spøg til side. Vi bruger ofte elevatortalen i CV’er. Dvs. en kort præsentation, maks. 15 linjer, hvor du fortæller de væsentlige punkter om dig selv. I mit cv er der et eksempel på en elevatortale øverst i CV’et.
- Lav et udkast til en kort præsentation af dig selv som arbejdskraft. Maks 15 linjer i Word. Tag gerne udgangspunkt i de test
- Lav en prompt, hvor du indsætter din præsentation og beder ChatGBT først
- Lave et interview med dig omkring dig som arbejdskraft
- På baggrund af interviewet kom med forslag til forbedringer
- Brug evt. nedenstående prompt
- Husk at ChatGBT er et dialogværktøj. Bliv ved med at spørge, hvis du ikke er helt tilfreds med svaret eller bare er nysgerrig.
- Gem gerne resultatet af dit arbejde, det kan blive nyttigt på et tidspunkt
Prompt 1
| Ud fra min elevatortale nedenunder interview mig omkring mig som arbejdskraft. Jeg vil gerne interviews både om min faglige side og min personlige side: Min elevatortale er her [indsæt din elevatortal] |
Prompt 2. Indsættes, når du ikke har lyst til at blive interviewet mere
| Ud fra interviewet kom med en opsummering af det, du har lært om mig. Kom ligeledes med forslag til forbedringer af min elevatortale. |
5.4 Forskellige typer prompts
Der findes 4 typer prompts: Almindlig, dialog, meta og rolle prompts. Læs om de 4 typer prompts her https://bliv-klogere.dk/index.php/1-link-til-ai-sider/#2_Typer_prompts og svar på følgende.
- Redegør kort for de 4 typer prompts?
- Hvilke typer prompts har vi brugt i spørgsmålene til opgaverne 5.1, 5.2 og 5.3?
- Kan du se yderligere anvendelse af prompts til jobsøgning og hvis ja, beskriv til hvad og hvilken type prompts.
- Kan det være en ide at have et kartotek over prompts og hvis ja, hvad ville du så gemme i et sådant bibliotek
6. Lagring i skyen
- Det er en god ide at lagre dine ansøgninger inklusiv CV og jobannonce
- Dels er genbrug tilladt
- dels kan de være nyttige at printe, hvis du bliver kaldt til samtale
- Du kan selvfølgelig lagre dine ansøgninger på din computer
- Men du kan få adgang til flere gratis lagre i skyen, f.eks. Microsoft OneDrive. Her har du også gratis online Officeprogrammer som Word, Excel, PowerPoint og Teams. Samt videoredigering i øvrigt
- Online lagring giver dig den kæmpe fordel, at du altid kan tilgå dine filer, selv fra mobiltelefonen. Plus at det er gratis i hvert fald til en vis grænse. Grænsen opstår først, hvis man når grænsen for, hvad man må lagre gratis
På https://bliv-klogere.dk/index.php/12-digital-jobsogning/ kan du læse, hvordan man får adgang til at lagre gratis i skyen.
7. Strategier
- Mange vælger blot at lægge sig op i jobdatabaserne
- Nogle har ikke noget imod at lave uopfordret ansøgning, hvor man ringer eller skriver rundt
- Alle bør bruge sit netværk: Venner, naboer, bekendte. Det bedste er, hvis du spiller golf, for der går rigtigt mange arbejdsgivere rundt og spiller golf, men jagt især på herregårde er også en mulighed 🙂
- Jobsøgning kan være et eventyr: Du kan risikere at skulle nogle frøer her og der, før du finder prinsen/prinsessen :-). Så hav tålmodighed!
- Et godt råd: Hold regnskab med, hvem du har sent til. F.eks. sådan her:
| Dato | Modtager | Noter |
| 9. februar 2026 | Nielsens Papirfabrik, lagerarbejder | Talt med xxx om jobbet. Ansøgning og cv sendt, svar senest 28. februar |
| 7. februar 2026 | Uopfordret som truckfører hos Lager & Co. | Fik et tip om, at de manglede truckførere og ringede værkføreren op. Var interesseret Følg op efter den 18. februar på, som de er interesserede |
| 4. februar 2026 | Hansens webshop, lagerarbejder. Afslag | Søgt uopfordret, de gav senere et afslag |
Modul 2. Skriftligt dansk
Jeg har samlet teorien og opgaverne på siden 2. Skriftligt dansk
Modul 3. CV og ansøgning i Word
Her har jeg så samlet teorien og opgaverne på siden 3. CV og ansøgning i Word
Modul 4. Rigtig jobsøgning
Du er nu fuldt klædt på til jobsøgning.
- Start med at oprette et brutto CV, hvis du ikke allerede har det
- Opret dig på Jobnet som det første og lav en jobagent
- Opret dig på Jobindex og lav en jobagent
- Find en jobannonce og skriv først et tilpasset CV, så en ansøgning
Hvad du gør herefter, er op til dig. Du kan vælge at søge i andre jobdatabaser, oprette jobagenter, bare du får trænet at skrive CV og ansøgninger.