1. I gang med GIMP

1. Download GIMP

GIMP er et gratis men meget omfattende program til billedbehandling. Det er sammenlignligt med PhotoShop.

Download GIMP

  • GIMP er et gratis program til professionel billedbehandling
  • Med “professionel” menes, at den rummer alle de funktioner, som standardprogrammet inden for billedbehandling Adobe Photoshop også har
  • Du kan downloade GIMP fra www.gimp.org.  (1) Søg på “Download GIMP”. Jeg bruger den orange knap nedenfor, men du kan downloade GIMP mange steder fra.
  • GIMP virker både på Mac og pc

Link til toppen af siden.

Opgave

1.1 Hent og installer GIMP

  • Hent GIMP og få den installeret

Link til toppen af siden.

2. Brugerfladen i GIMP

  • GIMP er lige som Photoshop et grafisk program beregnet til meget store skærme, nærmest rene fjernsyn
  • Arbejdsvinduerne er derfor selvstændige vinduer, som man kan flytte rundt på. Det er helt anderledes end I Office-programmerne, hvor alting foregår I det samme vindue
  • Når du åbner GIMP første gang, ligner den sikkert nedenstående. Der er et hovedvindue (1)
  • Der er også forskellige paneler (2) og (3).
  • Du vil kunne åbne og lukke mange flere paneler, men hovedvinduet (1) er altid åbent
  • Her er en oversigt over GIMPS paneler, bare for at give dig en idé om, hvor meget GIMP kan
    • Klik I hovedmenuen på “Vinduer” (1)
    • I fald-ned menuen til Vinduer klik på Dokbare vinduer (2). Så ser du en imponerende liste af vinduer, du kan bruge (3)
    • Nedenunder finder du det vigtigste vindue, nemlig værktøjskassen (4)
    • Nederst kan du stille GIMP til at være et samlet vindue, hvilket er praktisk til almindelige computere (5)

Link til toppen af siden.

Tilstand med et vindue

  • Under Vindue > Tilstand med et vindue kan du sætte GIMP til at vises samlet I et enkelt vindue. Det ser sådan her ud.
    • I midten selve lærredet, som vi ikke har brugt endnu
    • Til venstre skal du helst have værktøjskassen. Hvis ikke, kan du hente den fra Vinduer > Værktøjskassen (2)
    • Til højre findes pt et tilfældigt panel, luk det evt. Vi kan altid hente det igen (3)

Link til toppen af siden.

Skift farvetema

  • Hvis du ikke vil have sort farvetema, så kan du I vinduet under Rediger > Indstillinger > Grænseflader (1) > Tema (3) I feltet Farveskema (hvis tilgængeligt) (3). vælge et andet tema

Link til toppen af siden.

Opgaver

Jeg anbefaler, at du kører med Tilstand I et vindue. Resten af instruktionen I GIMP vil være med tilstand I et vindue og lyst farvetame

2.1. Tilstand med et vindue

  • Gå ind under Vinduer > og vælg Tilstand med et vindue
  • Sørg for, at du kan se værktøjskassen

2.2 Skift tema

  • Skift evt tema, så du får lyst tema

Link til toppen af siden.

3. Åbn, gem og luk et lærred

Åben, gem og luk et lærred

  • Arbejdsfladen I GIMP kaldes et lærred. Lige som en maler, der bruger et lærred til sit maleri
  • Under Filer > Nyt kan du åbne et nyt lærred
  • Når du gør det, får du et lille vindue frem
    • Øverst kan du vælge foruddefinerede typer (f.eks. A4)
    • Men du kan også bare vælge en pixelstørrelse. 1 pixel = en prik på skærmen
    • Ret bredde og højde til evt. 600 og 400  (1) og klik OK
       
  • Så får du et lærred, du kan arbejde I (1)
  • Gem dit lærred ved at klikke på Fil > Gem
  • Billedet skal gemmes I .xcf formatet (1). Xcf er GIMPs interne arbejdsformat, som kun GIMP forstår
  • Hvis du ønsker et andet format, f.eks. .jpg/.jpeg, .png, .gif eller et helt fjerde, så skal du eksportere billedet
     
  • Luk billedet ved at klikke på Filer > Luk visning (1). Altså helt, som man kunne forvente. Genvejstaster som Ctrl + N for et nyt dokument, Ctrl + S for at gemme og Ctrl + W for at lukke virker selvfølgelig også I GIMP

Link til toppen af siden.

Eksporter et billede

  • For at eksportere vælg Fil > Eksporter
  • I pop-op vinduet skal du selv sætte filtypen på.
  • Der findes mange billedtyper. De mest almindelige billedfiltyper, alle læsbare på nettet, er
     
TypeKan læses af en browserAnvendelse
.jpg eller .jpegJaMeget anvendt til billeder, f.eks. fra et kamera eller mobiltelefon. Er ikke så godt hvis der er grafiske elementer inde over. Kan ikke håndtere gennemsigtig baggrund. Duer f.eks. ikke til et skærmfoto fra en computer
.pngJaBruges til både grafik og til “hyprider”, altså billeder med både foto og grafik. Kan håndtere gennemsigtighed
.gifJaPrimært grafisk format. Bruges til små grafiske elementer, f.eks. emojies. Kan lave simple animationer, så en emoji kan blinke med øjet
  • Er du I tvivl, så brug .png formatet
  • Jeg gemmer billedet I .png format. Klik til sidst på knappen Eksporter

Link til toppen af siden.

Opgaver

3.1 Åbne, gemme, lukke

  • Åbn, gem og luk et tomt lærred I GIMP
  • Åben det igen
  • Eksporter billedet som .png
  • Udfør gerne øvelsen flere gange, så du er sikker
  • Hvad ville der ske, hvis du eksporterede billedet som .jpg?
  • Ekstra: Ingen ekstra, men prøv at gå videre til næste trin. Nu bliver det nemlig sjovere

Link til toppen af siden.

4. Hente billeder fra nettet ind i GIMP

Hent et billede ind fra nettet

  • Åben en hjemmeside med gratis billeder, her er jeg på Pixabay www.pixabay.com
  • Her har jeg fundet et flot billede. Højreklik på billedet og vælg kopier billede (1). Bemærk at lokalmenuen kan være forskellig fra browser til browser, jeg bruger Firefox
  • Gå over I GIMP. Du behøves ikke at åbne lærred. Alt, hvad du skal gøre, er at vælge fra menuen Fil > Opret (1) > Fra udklipsholder (2)
  • Bemærk at du også kan indsætte direkte fra Scanner/Camera eller skærmbillede. Bare det, du vil indsætte, er I din udklipsholder. Du kan endda bare taste Ctrl + V
  • Resultatet ser sådan ud! Nemmere kan det ikke blive 🙂

Link til toppen af siden.

Opgaver

4.1 Hent et billede ind

  • Hent et billede ind som beskrevet
  • Gem det som beskrevet I GIMPs format .xcf
  • Find 2 – 3 billeder og gem dem på samme måde, så du er sikker
  • Åben et tilfældigt program, f.eks. Word, og lav et skærmfoto (evt klik på knappen PrtSc, den tager et skærmfoto)
  • Prøv, om du kan hente dit skærmfoto ind I GIMP
  • Ekstra. Eksporter dine billeder. Hvilket format vil du vælge til billederne og hvilket til dit skærmfoto?

Link til toppen af siden.