1. Hvad er et modalverbum (2-43)

t modalverbum er et udsagnsord, der ikke beskriver en handling i sig selv, men som udtrykker mulighed, nødvendighed, vilje, evne eller tilladelse i forhold til et andet verbum.

Modalverber står normalt sammen med et andet verbum i infinitiv (navnemåde):

• Jeg kan svømme.
• Du skal læse bogen.
• Vi må gå nu.

De mest almindelige danske modalverber

Modalverbum	Betydning	Eksempel
kunne	evne eller mulighed	Jeg kan spille guitar.
ville	vilje eller fremtid	Hun vil rejse i morgen.
skulle	pligt, nødvendighed eller fremtid	Du skal lave lektier.
måtte	tilladelse eller sandsynlighed	Du må gerne komme ind.
burde	anbefaling eller moralsk pligt	Du burde sove mere.
turde	mod til at gøre noget	Tør du springe?

Kendetegn ved modalverber

1. De står ofte sammen med et andet verbum:
   • Jeg kan løbe.
   • Hun vil spise.
2. Det efterfølgende verbum står normalt i infinitiv uden “at”:
   • Jeg kan svømme. (ikke: kan at svømme)
3. De kan ændre betydningen af hovedverbet:
   • Jeg går. (handling)
   • Jeg skal gå. (nødvendighed)
   • Jeg kan gå. (mulighed/evne)
   • Jeg vil gå. (vilje)

Huskeregel

De danske modalverber er typisk:

kunne, ville, skulle, måtte, burde og turde.

Nogle grammatikbøger nævner også gide som et modalverbum i visse sammenhænge:

• Jeg gider ikke vente.

Men de seks ovenfor er de klassiske modalverber, som du oftest møder i dansk grammatik.

2. Til modalverber bruges ikke “at” foran infinitiv (2-51)

• Vi bruger infinitiv uden “at”, når vi bruger modal verber.
• Modal verbs: Burde, kunne, måtte, skulle, turde, ville

Her er 5 eksempler med modalverber + infinitiv (uden at):

1. Jeg kan svømme meget hurtigt.
2. Du skal lave dine lektier i dag.
3. Hun vil købe en ny cykel.
4. Vi må gå nu, hvis vi skal nå toget.
5. De burde spise mere grønt.

Her er 5 eksempler med verber + at + infinitiv:

1. Jeg elsker at læse bøger om historie.
2. Hun begyndte at grine under filmen.
3. Vi forsøgte at hjælpe ham med opgaven.
4. De håber at rejse til Italien næste sommer.
5. Han lærte at spille guitar som barn.

3. Refleksive verber (2-52)

1. Almindelige refleksive verber:

Her viser det refleksive stedord (sig) tilbage til subjektet, og handlingen udføres på personen selv.

Mønster:

Subjekt + verbum + sig

Eksempler:

• Han vasker sig.
• Hun klæder sig på.
• Jeg barberer mig.
• De præsenterede sig.

I disse sætninger er det muligt at erstatte sig med et andet objekt:

• Han vasker hunden.
• Hun klæder barnet på.

Derfor er sig et egentligt objekt, som modtager handlingen.ategori 1. Grundleddet gør noget ved sig selv, subjektet og objektet er det samme

• Jeg vasker mig
• Du vasker dig
• Vi vasker os

Dette er ikke refleksivt

• Peter vasker sin cykel

2. Uegentligt refleksive verber (faste refleksive verber)

Her er sig en fast del af verbet. Verbet bruges normalt ikke med et andet objekt, og sig henviser ikke nødvendigvis til, at handlingen udføres på personen selv.

Eksempler:

• Han befinder sig i København.
• Hun skammer sig.
• Vi glæder os til ferien.
• De forelsker sig.
• Jeg håber på, at det lykkes. (ikke refleksivt)
• Jeg forstår mig på matematik.

I disse tilfælde kan man ikke naturligt erstatte sig med et andet objekt:

❌ Han befinder hunden i København.

❌ Hun skammer ham.

Derfor betragtes sig som en fast del af verbets konstruktion.

Sådan skelner du dem

Type	Kan “sig” erstattes af et andet objekt?	Eksempel
Egentligt refleksivt	Ja	Han vasker sig. → Han vasker bilen.
Uegentligt refleksivt	Nej	Han befinder sig i byen.

Typiske egentligt refleksive verber

• vaske sig
• barbere sig
• klæde sig på
• præsentere sig
• kæmme sig
• tørre sig

Typiske uegentligt refleksive verber

• befinde sig
• glæde sig
• skamme sig
• forelske sig
• opføre sig
• anstrenge sig
• forholde sig
• ernære sig
• tage sig af
• vænne sig til

Det centrale spørgsmål er altså: Er “sig” et rigtigt objekt, eller er det bare en fast del af verbet? Hvis det er et rigtigt objekt, er verbet egentligt refleksivt. Hvis det er en fast del af verbet, er det uegentligt refleksivt.