1. What is a modal verb (2-43)
Et modalverbum er et udsagnsord, der ikke beskriver en handling i sig selv, men som udtrykker mulighed, nødvendighed, vilje, evne eller tilladelse i forhold til et andet verbum.
Modalverber står normalt sammen med et andet verbum i infinitiv (navnemåde):
- Jeg kan svømme.
- Du skal læse bogen.
- Vi må gå nu.
Link to the top of the page.
Most common Danish modal verbs (modalverber)
| Modal verb | meaning | Eksample |
|---|---|---|
| kunne | evne eller mulighed | Jeg kan spille guitar. |
| ville | vilje eller fremtid | Hun vil rejse i morgen. |
| skulle | pligt, nødvendighed eller fremtid | Du skal lave lektier. |
| måtte | tilladelse eller sandsynlighed | Du må gerne komme ind. |
| burde | anbefaling eller moralsk pligt | Du burde sove mere. |
| turde | mod til at gøre noget | Tør du springe? |
Link to the top of the page.
How to recognize a modal verbr
- De står ofte sammen med et andet verbum:
- Jeg kan løbe.
- Hun vil spise.
- Det efterfølgende verbum står normalt i infinitiv uden “at”:
- Jeg kan svømme. (ikke: kan at svømme)
- De kan ændre betydningen af hovedverbet:
- Jeg går. (handling)
- Jeg skal gå. (nødvendighed)
- Jeg kan gå. (mulighed/evne)
- Jeg vil gå. (vilje)
Rule to remember
De danske modalverber er typisk:
kunne, ville, skulle, måtte, burde og turde.
Nogle grammatikbøger nævner også gide som et modalverbum i visse sammenhænge:
- Jeg gider ikke vente.
Men de seks ovenfor er de klassiske modalverber, som du oftest møder i dansk grammatik.
Link to the top of the page.
2. Recibrokke verber (reciproval verbs) (2-46)
A reciprocal verb (or a verb used with reciprocal meaning) is a verb that describes an action that two or more people perform mutually toward each other.
In English, reciprocal meaning is often expressed with the phrases each other or one another.
Examples
De krammer hinanden.
→ Begge personer giver og modtager et kram. Vi hjælper hinanden.
→ Alle hjælper de andre. De elsker hinanden.
→ Kærligheden går begge veje. De mødtes.
→ De mødte hinanden.
Verbs with reciprocal meaning
Some verbs naturally express reciprocal actions, for example:
- mødes
- skændes
- samarbejde
- kæmpe (mod hinanden)
- konkurrere (mod hinanden)
The difference between ordinary and reciprocal verbs
An ordinary verb does not have to express a mutual action:
- Anna vasker Peter.
→ Kun Anna udfører handlingen.
Et reciprok udtryk er derimod gensidigt:
- Anna og Peter vasker hinanden.
→ Begge vasker den anden.
A simple rule of thumb
A verb is reciprocal when the action goes both ways between the participants. A useful test is to ask: “Are they doing this to each other?” If the answer is yes, the verb is being used with reciprocal meaning.
It is important to note that many reciprocal verbs are not always reciprocal. For example, help can be used both non-reciprocally (“The teacher helps the student”) and reciprocally (“The students help each other”). In other words, it is often the context that determines whether the meaning is reciprocal.
Link to the top of the page.
3. For modal verbs “at” is not used in front of the verb in the infinitive form (2-51)
- Vi bruger infinitiv uden “at”, når vi bruger modal verber.
- Modal verbs: Burde, kunne, måtte, skulle, turde, ville
Her er 5 eksempler med modalverber + infinitiv (uden at):
- Jeg kan svømme meget hurtigt.
- Du skal lave dine lektier i dag.
- Hun vil købe en ny cykel.
- Vi må gå nu, hvis vi skal nå toget.
- De burde spise mere grønt.
Her er 5 eksempler med verber + at + infinitiv:
- Jeg elsker at læse bøger om historie.
- Hun begyndte at grine under filmen.
- Vi forsøgte at hjælpe ham med opgaven.
- De håber at rejse til Italien næste sommer.
- Han lærte at spille guitar som barn.
Link to the top of the page.
4. Reflexive verbs (2-52)
1. Ordinary reflexive verbs:
Her viser det refleksive stedord (sig) tilbage til subjektet, og handlingen udføres på personen selv.
Mønster:
Subjekt + verbum + sig
Eksempler:
- Han vasker sig.
- Hun klæder sig på.
- Jeg barberer mig.
- De præsenterede sig.
I disse sætninger er det muligt at erstatte sig med et andet objekt:
- Han vasker hunden.
- Hun klæder barnet på.
Derfor er sig et egentligt objekt, som modtager handlingen.ategori 1. Grundleddet gør noget ved sig selv, subjektet og objektet er det samme
- Jeg vasker mig
- Du vasker dig
- Vi vasker os
Dette er ikke refleksivt
- Peter vasker sin cykel
2. Uegentligt refleksive verber (faste refleksive verber)
Her er sig en fast del af verbet. Verbet bruges normalt ikke med et andet objekt, og sig henviser ikke nødvendigvis til, at handlingen udføres på personen selv.
Eksempler:
- Han befinder sig i København.
- Hun skammer sig.
- Vi glæder os til ferien.
- De forelsker sig.
- Jeg håber på, at det lykkes. (ikke refleksivt)
- Jeg forstår mig på matematik.
I disse tilfælde kan man ikke naturligt erstatte sig med et andet objekt:
❌ Han befinder hunden i København.
❌ Hun skammer ham.
Derfor betragtes sig som en fast del af verbets konstruktion.
Link to the top of the page.
Sådan skelner du dem
| Type | Kan “sig” erstattes af et andet objekt? | Eksempel |
|---|---|---|
| Egentligt refleksivt | Ja | Han vasker sig. → Han vasker bilen. |
| Uegentligt refleksivt | Nej | Han befinder sig i byen. |
Typiske egentligt refleksive verber
- vaske sig
- barbere sig
- klæde sig på
- præsentere sig
- kæmme sig
- tørre sig
Typiske uegentligt refleksive verber
- befinde sig
- glæde sig
- skamme sig
- forelske sig
- opføre sig
- anstrenge sig
- forholde sig
- ernære sig
- tage sig af
- vænne sig til
Det centrale spørgsmål er altså: Er “sig” et rigtigt objekt, eller er det bare en fast del af verbet? Hvis det er et rigtigt objekt, er verbet egentligt refleksivt. Hvis det er en fast del af verbet, er det uegentligt refleksivt.
Link to the top of the page.
4. Verbs in the prefect tense (før nutid). “Er” or “har”? (2-57)
1. Perfect tense with “har” / førnutid med har
Har + kort tillægsform (participium) bruges ved de fleste verber.
Formel:
subjekt + har + kort tillægsform
Eksempler:
- Jeg har spist morgenmad.
- Hun har læst bogen.
- Vi har købt en ny bil.
- De har arbejdet hele dagen.
- Du har skrevet en e-mail.
Her beskriver førnutiden noget, der er sket før nu og ofte har betydning for nutiden.
Link to the top of the page.
2. Perfect tense with “er”/ førnutid med er
Er + kort tillægsform bruges med visse bevægelsesverber og verber, der beskriver en ændring af tilstand eller placering.
Eksempler:
- Han er kommet hjem.
- Hun er gået.
- Vi er flyttet til Aarhus.
- Børnene er vokset meget.
- Solen er stået op.
Her ligger fokus ofte på resultatet eller den nye tilstand:
- Han er kommet hjem. → Han er hjemme nu.
- Vi er flyttet. → Vi bor et nyt sted nu.
Rule to remember
Use “har” when the action is the most important / Brug har, når handlingen er det vigtigste
- Jeg har arbejdet. / I have worked
- Hun har sunget. / She has sung
- Vi har spillet fodbold /We have played football
Use “er” when / brug er, når der er tale om
- Movement from one place to another / bevægelse fra ét sted til et andet
- Arrival or departure / ankomst eller afgang
- Change of a condition / ændring af tilstand
- Han er kommet / he has arrived
- Hun er rejst / she has gone
- De er blevet trætte / they have turned tired
- Træet er faldet. / The tree has been cut
Link to the top of the page.
Modern danish
I moderne dansk bruges har stadig mere, og ved mange verber accepteres begge former, selv om den ene kan lyde mere traditionel.
For eksempel:
- Han er rejst til Spanien. (traditionelt og meget almindeligt)
- Han har rejst til Spanien. (også almindeligt)
Men nogle udtryk bruges næsten altid med er:
- Hun er blevet læge.
- Han er kommet hjem.
- De er gået.
Sammenligning
| Nutid | Førnutid med har | Førnutid med er |
|---|---|---|
| Jeg spiser | Jeg har spist | — |
| Hun læser | Hun har læst | — |
| Han kommer hjem | — | Han er kommet hjem |
| Vi flytter | — | Vi er flyttet |
| De bliver trætte | — | De er blevet trætte |
Kort sagt: “har” er hovedreglen, mens “er” bruges især ved bevægelse, ankomst/afgang og ændring af tilstand.
Link to the top of the page.
Exercises
- Jeg _____ spist morgenmad. (I have eaten breakfast.)
- Hun _____ kommet hjem fra arbejde. (She has come home from work.)
- De _____ flyttet til København. (They have moved to Copenhagen.)
- Katten _____ løbet ud i haven. (The cat has run out into the garden.)
- Vi _____ købt en ny sofa. (We have bought a new sofa.)
- Han _____ skrevet en lang e-mail. (He has written a long email.)
- Jeg _____ arbejdet hele dagen. (I have worked all day.)
- Børnene _____ vokset meget det sidste år. (The children have grown a lot this past year.)
- Min ven _____ gået til stationen. (My friend has gone to the station.)
- _____ du set den nye film. (Have you seen the new movie.)
- Vi _____ besøgt vores bedsteforældre. (We have visited our grandparents.)
- Hun _____ blevet læge. (She has become a doctor.)
- De _____ lært dansk meget hurtigt. (They have learned Danish very quickly.)
- Solen _____ stået op. (The sun has risen.)
- Han _____ lavet aftensmad. (He has made dinner.)
Answers
- Har = the action is important
- Er = just arrived
- Er = movement from one place to another
- Er = movement from one place to another
- Har = the action is important
- Har = the action is important
- Har = the action is important
- Er = change of a condition
- Har = the action is important
- Har = the (potential) action is important
- Har = the action is important
- Er = change of a condition
- Er = change of a condition
- Er = change of a condition
- Har = the action is important
Link to the top of the page.