8. Summering på tværs af ark

1. Summering på tværs af ark

Antag, at du har et budget for 1. kvartal af et år, og du har lavet et budget pr måned på hver sit ark i det samme regneark, f.eks. et ark for “Januar”, “Februar” og “Marts”.

Det er naturligvis muligt i Excel så en summering af oplysningerne i arkene i et nyt ark for “1. kvartal”, dvs. at du vil lægge tal sammen “3D”, altså på tværs af arkene.

Eksempel

Jeg har lavet et budget for Verdensfirmaet A/S som selvfølgelig er et tænkt firma (1).

Jeg har lavet 4 faneblade (2). Det forreste faneblad Samlet har ingen tal endnu. Her skal vores summering på tværs laves. Først dog de enkelte faneblade hhv. Januar, Februar og Marts.

Jeg har her åbnet fanebladet Januar (3). Der er et budget for afdelingerne Nord, Syd, Øst og Vest samt 4 varer, Vare A, Vare B, Vare C og Vare D (4). De øvrige faneblade Februar og Marts er identiske med Januar-fanen inklusive at tallene for budgettet er de samme og står i de samme celler.

Jeg vil lægge budgettallene sammen i den forreste fane Samlet (1). Jeg stiller mig i den første celle som skal lægge sammen på tværs, som er celle B5. Her skriver jeg formlen (2):

=SUM(Januar:Marts!B5)

Formlen læses: “Summering fra faneblad Januar til og med faneblad Marts af celle B5”. Som det ses, så lægger den tallene sammen uden problemer (3).

Bemærk: Det her kan kun lade sig gøre, fordi jeg har brugt celle B5 til buget for vare A afdeling Nord for alle 3 måneder. Man kan selvfølgelig godt lægge forskellige celler sammen på tværs af regneark, men ikke så nemt som jeg har gjort det her. Så lav det samme layout med tallene i de samme celler for alle arkene.

Til sidst er det bare at kopiere formlen ud til de andre celler i fanen Samlet (1) og voilá, så har vi et samlet budget på tværs af arkene (2).

Øvelse: Prøv selv

Her er et regneark for Verdensfirmaets budget. Regnearket er fyldt ud med tal for de første 3 måneder, nu skal du bare lave formler for fanen Samlet som vist ovenfor.